Resumé ph.d. afhandling

I afhandlingen "Lærerprofessionalitet, illusion og vision!" formidles en undersøgelse og diskussion af to måder at tilnærme sig en forståelse af lærerprofessionalitet på.

Der er tale om en undersøgelse og diskussion af lærerarbejdets professionalisering forstået som en meningsfuld udvikling af lærerarbejdet i det senmoderne. Denne dagsorden relaterer til en intern diskurs, som engagerer lærere i folkeskolen og seminarielærere i lærernes grund- efter- og videreuddannelse. Perspektivet er spørgsmålet om, hvordan lærerne kan gennemføre undervisning i form af hensigts- og situationsbestemte skøn baseret på teoretisk velbegrundet indsigt, og med hvilken styrke de kan (gen?) erobre ansvar for og indflydelse på skolens udvikling.

Der er endvidere tale om en undersøgelse og diskussion af tendenser i de aktuelle forandringer i rammer og vilkår for lærerarbejdet. Denne dagsorden relaterer til det ydre pres, som lærerarbejdet konfronteres med og til en identifikation af det modsigelsesfulde forhold – den politiske diskurs om lærererhvervet som en profession og de åbenlyse tendenser til en faktisk deprofessionalisering. Denne tendens omfatter i øvrigt ikke kun lærerarbejdet. Det forekommer dog dobbelt ironisk på lærerområdet (og på fx pædagog og sygeplejerskeområdet) al den stund diskursen om disse erhverv som professioner tidsmæssigt falder sammen med, at de generelle deprofessionaliseringstendenser bliver iøjnefaldende.

Undersøgelsen og diskussionen af lærerarbejdet i forhold til de to tilnærmelsesmåder er søgt gennemført teoretisk og empirisk. Den teoretiske undersøgelse omfatter tilgange, der tilsammen byder på forskellige tiders, forskellige forskningsområders og forskellige teoretiske positioners forsøg på at indkredse og bestemme kernen i lærerarbejdet. Det fælles omdrejningspunkt for disse undersøgelser er bestræbelsen på at gennemlyse kompleksiteten i lærerarbejdet, at få øje på dets særlige karakter. Med afsæt i en undersøgelse af professionsforskningen generelt søges de modsatrettede tendenser i senmodernitetens professionsdiskurs desuden belyst og implikationer for lærerarbejdet identificeret.

Den empiriske undersøgelse er en interviewundersøgelse af dygtige læreres måder at beskrive og begrunde deres arbejde på. Der er ikke spurgt til professionalitetsforståelser, men i analysen og tolkningen af interviewteksterne anlægges et professionaliserings perspektiv. Jeg får øje på kvaliteter i lærerarbejdet, der på den ene side udgør et afsæt for en bestemmelse af lærerarbejdet som professionelt, men også på forståelsesformer og på erfaringer af rammer og vilkår, der ikke understøtter eller måske direkte modarbejder professionaliseringsbestræbelserne.

Afhandlingens undersøgelser og diskussioner

En "state of the art" fremstilling viser en historisk udvikling i forståelsen af lærerarbejdet og identificerer dets ambivalente udspænding mellem lønarbejde og engagement. Lærerarbejdet kan ikke forstås ude af den samfundsmæssige kontekst, der dels sætter mål og rammer for dets udførelse og dels påvirkes blandt andet af dette arbejde. Der er aktuelt sat en dagsorden for uddannelsessystemet, bestemt af senmodernitetens globalisering og markedsorientering, der grundlæggende truer det demokratiske dannelsesprojekt. Det ses tydeligst i School Effectivenessparadigmet og de uddannelsespolitiske tiltag i dets kølvand, som med udgangspunkt i Storbritannien får stadig større international udbredelse.

School Effectivenessparadigmets instrumentalisering af undervisning og anden lærervirksomhed identificeres i afhandlingen som en grundlæggende forkert bestemmelse af undervisning. Forudsætningerne for at dæmme op for en sådan udviklingstendens knytter an til lærerarbejdets professionalisering, samtidig med at paradigmet alvorligt truer en udvikling af lærerarbejdet som professionelt i betydningen, baseret på velbegrundede skøn og kvalificeret af lærernes didaktiske kompetencer.

For at få øje på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og udfordringer og på forudsætninger for forandringsprocesser, indeholder afhandlingen en samtidsanalyse med udgangspunkt i henholdsvis kritisk teori og systemteori. Disse to tilgange er grundlæggende forskellige i deres udgangspunkt og deres videnskabsteoretiske fundering, men bidrager tankevækkende overensstemmende til identifikationen af farlige udviklingstendenser. Deres analyser peger således, forskelligt men ikke grundlæggende uforeneligt udtrykt, på udfordringer for henholdsvis systemer generelt og skole specifikt. Den kritiske teori med Oskar Negt som central reference efterlyser en skole, hvis dannelsesideal er det egensindige menneske, der er orienteret mod autonom dømmekraft og mod særegne livsstile, der indeholder rebelske elementer. Systemteorien med Niklas Luhmann som reference diskuterer med ledeforskellen system/omverden nødvendigheden af, at systemer øger deres irritabilitet idet de øger deres kompleksitet. Systemet må lære og det må disciplinere sig selv på baggrund af bedre selviagttagelse – altså må fx systemet skole iagttage, hvordan det gennem sin ydelse bidrager til elevernes dannelse.

Både en klassisk dannelsesteoretisk, en kritisk socialisationsteoretisk og en systemteoretisk analyse identificerer og diskuterer opdragelse og undervisning som et paradoksalt foretagende. I afhandlingen inddrages forskellige teoretikere til diskussionen af paradokset og dets implikationer for lærerarbejdet. De allerede nævnte teoretikere udgør centrale referencer inden for hver deres teorikompleks, og der inddrages yderligere historisk og aktuelt vægtige pædagogisk filosofiske referencer. Den teoretiske undersøgelse leder frem til en forståelse af forholdet mellem undervisning og læring. Der argumenteres for, at lærerarbejdet på grund af sin paradoksale karakter må hvile på en specifik teoretisk vidensbase for at øge sandsynligheden for at fremme den erklærede hensigt, at skolen bidrager til elverens dannelse. Der argumenteres tillige for, at de inddragne teorier og diskussioner kan opfattes som eksemplariske for den bredde og dybde, en vidensbase, der kan kvalificere lærernes dømmekraft, må rumme. Paradokserne i opdragelse og undervisning kan som vist identificeres gennem teoretiske analyser. De erfares desuden konkret blandt andet som reglers og rutiners utilstrækkelighed, som situationernes kompleksitet og som resultaternes uforudsigelighed.

Med en undersøgelse af skolen som institution og skoler som organisationer nærmer afhandlingens diskussioner sig den konkrete realitet, som lærerarbejdet udfoldes i. Institutionaliseringen af opdragelse og undervisning sætter en dagsorden, som kun delvist er formuleret af de ansatte. Formål, mål og en række rammefaktorer er således centralt formuleret. I afhandlingen argumenteres dog for, at de ansattes indflydelse på, hvad der faktisk foregår og på, hvad der faktisk kommer ud af undervisningen, ikke skal underkendes. Skoler som organisationer er tildelt en række beslutningsområder og –kompetencer, og pålagt en række forvaltningsområder. Det begrænser og åbner på samme tid, men efterlader et rum for argumenterede beslutninger, for udfoldelse af dømmekraft og skøn, legitimeret blandt andet i en videnskabeligt funderet vidensbase.

Spørgsmålet om, hvad man kan vide, og hvordan man kan vide noget om karakteren af og grænserne for dette råderum, om de faktiske handlinger i kasseværelset og om konsekvenserne af dem, tages i afhandlingen op som en diskussion af egne erfaringer med forskellige typer pædagogisk forskning. Aktionsforskning, feltforskning og evalueringsforskning er tre overskrifter, der tilsammen giver adgang til en række metodologiske problemstillinger i kvalitativ uddannelsesforskning. Erfaringerne fra forskningsprojekterne udgør både et grundlag for dette projekts teoretiske studier og empiriske analyser, og for diskussionen af metodologiske problemstillinger i kvalitative forskningsprojekter, også i forskningsprojektet. Den empiriske del af forskningsprojektet udgøres af en interviewundersøgelse af dygtige læreres beretninger om deres undervisning og andet lærerarbejde, deres identifikation af, hvad de anser for væsentlige udfordringer og deres begrundelser for deres udviklingsbestræbelser.

Analyserne og fortolkningerne af det empiriske materiale resulterer i en dokumentation af, at når dygtige lærere beretter om deres undervisning og deres overvejelser over den, udviser de forståelse for nogle grundlæggende betingelser for at gennemføre undervisning med gyldig normalitet, som en af projektets referencepersoner, Erling Lars Dale udtrykker det. De begriber intuitivt undervisningens hemmelighed, det pædagogiske paradoks. Det viser sig i deres vægtlægning af lærer-elevforholdet og i deres beretninger om en undervisning, der lader eleverne arbejde. En del af projektets informanter efterlyser en dybere teoretisk indsigt og mere præcis begrebs- og sprogbrug for bedre at være i stand til at kvalificere både håndtering af udfordringer i undervisningen og kommunikationen om lærerarbejdet generelt.

Men lærerarbejdets professionalisering kan ikke alene opfattes som et internt projekt, som lærerne selv kan sætte dagsordenen for. Med henblik på at diskutere tendenser i de aktuelle forandringer i rammer og vilkår for lærerarbejdet undersøges det ydre pres, som lærerarbejdet konfronteres med og det modsigelsesfulde i henholdsvis den politiske diskurs om lærererhvervet som en profession og tendenserne til en faktisk deprofessionalisering. Diskursen har ikke desto mindre aktualiseret en rekonstruktion af de kompetencer, som en kvalificeret udøvelse af lærerarbejdet fordrer. Det viser sig i en række forskningsprojekter om lærerne og lærerarbejdet, og det viser sig i den interne optagethed af diskursen om lærerarbejdets professionalisering. Jeg har argumenteret for, at det ikke er tilskrivningen af professionsstatus, der er det centrale, men det forhold, at professionaliseringsbestræbelserne kan vise sig at bidrage til, at lærerne genvinder deres selvtillid og modet til at udtale sig med autoritet om lærerarbejdets særlige udfordringer.

Den faglige organisations bestræbelser på at bidrage til lærerarbejdets professionalisering viser sig i vedtagelsen af "Professionsideal for Danmarks Lærerforening", som diskuteres kritisk i afhandlingen. Begrebet om ansvarstagende medarbejdere formidler tendensen til i moderniteten at forvente engagement og ansvarlighed af medarbejderne. I afhandlingen argumenteres der for, at lærerne altid har rettet en sådan forventning til sig selv og hinanden. Men dette er ikke ensbetydende med, at de skærpede forventninger om "kærlighedskommunikation" ikke kan være omkostningsfulde for lærere.

Indsigten i problemstillinger i tilknytning til teori og praksis forholdet er en forudsætning for lærerarbejdets professionalisering. Det empiriske materiale formidler udtryk for læreres indsigt i dette komplekse forhold, som udgør en stadig udfordring til læreruddannelsen og lærernes efter- og videreuddannelse. En del af projektets informanter peger direkte på behovet for at udvikle et præcist fagligt sprog med henblik på at professionalisere den kollegiale kommunikation og kommunikationen med omverdenen. Relevansen i et sådan ambition understøttes af de teoretiske analyser af forudsætninger for professionalitet i udførelsen af arbejdet. Fagligt sprog og teoretisk indsigt er således en af forudsætningerne for udvikling af den refleksivitet, som indgår i bestemmelsen af professionel lærervirksomhed. Refleksiviteten har sit afsæt i en integration og kommunikation af praktiske erfaringer og teoretiske indsigter.

Den sidste argumentation for ikke at opgive professionaliseringsprojektet henter jeg i diskussionen af systemers selv- og fremmedreference. Det er nødvendigt for undervisningssystemet (skolen) og for lærerne at være i stand til at analysere systemets funktion, dets ydelser og dets refleksion, og at indoptage disse i forhold til den systeminterne kode læring/ikke læring – både elevernes og lærernes. Hvis systemets iagttagelse af anden orden således lader modsigelser, asymmetrier og paradokser se, kan de som sagt være afsæt for og udtryk for professionaliserende læreprocesser.

Afhandlingens konklusioner

I den første halvdel af projektets problemformulering rejses spørgsmålet: Hvilke forståelsesformer kan gøre det meningsfuldt at søge at fastholde et begreb om lærerprofessionalitet og at stræbe mod en professionalisering af lærerarbejdet?

I afhandlingens konklusion svares der på spørgsmålet gennem tre udsagn. Det første udsagn relaterer til lærerarbejdets vidensbase. Her peges der på, at både de empiriske analyser og teoretiske bestemmelser af professionel virksomhed peger på nødvendigheden af en adækvat videnskabeligt fundret vidensbase, der kan sætte den professionelle i stand til at udøve de for professionen nødvendige skøn. Pointen er, at den professionelle i kraft af sine for sagen helt grundlæggende indsigter kan handle selvstændigt. Han kan desuden i kraft af sine indsigter, herunder viden om, hvorledes disse er udviklet, være selvfornyende i sit professionelle arbejde. En professionalisering af lærerarbejdet vil kunne robustgøre lærerne over for både deprofessionaliseringstendenserne og over for skiftende didaktiske "moder" .

Det andet udsagn tager afsæt i projektets empiriske materiale. De dygtige lærere, som er blevet interviewet, synes at basere deres undervisning og anden lærervirksomhed på en indsigt i det pædagogiske paradoks. Denne indsigt er ikke tydeligt ekspliciteret, men dog sprogligt antydet. En del af lærerne formulerer et behov for en sådan eksplicitering som en af vejene til at kvalificere lærerarbejdet. De peger på behovet for teoretiske studier, for udvikling af et præcist fagligt sprog og på målrettet eller professionel kommunikation i kollegiet. De yngste af lærerne og dermed dem, for hvem uddannelsen er tættest på, har umiddelbart lettest ved at formulere et teoretisk grundlag for deres arbejde, som de blandt andet har erhvervet i deres uddannelse.

Det tredje udsagn vedrører lærerarbejdets ambivalente udspænding mellem engagementet i samarbejdet med børn, forældre og kolleger og lønarbejdets krav og vilkår. Moderniseringstendenserne og lærerarbejdets intensivering presser lærerne og udfordrer muligheden for at afbalancere ambivalensen. Der kan spores tendenser til, at unge lærere søger ud af ambivalensen og vælger at bruge deres uddannelse til noget andet end at være lærere. Det er min antagelse, som jeg antydningsvis finder bekræftet i min empiri, at en professionalisering i form af øget (videnskabeligt funderet) indsigt i ambivalensen, i lønarbejdets vilkår og i moderniseringens pres ville fremme både en offensiv strategi og en aflastning af arbejdets belastninger.

Det andet spørgsmål i projektets problemformulering lyder: Hvordan kan en kritisk analyse af professionsbegrebet og baggrunden for dets opkomst udfordre forståelsen af lærerarbejdet som professionelt.

Dette spørgsmål søges besvaret gennem to udsagn. I den danske og den skandinaviske professionforskning har der overvejende været tale om at definere lærerarbejdet som semi-professionelt. Begrundelserne har at gøre med uddannelsens "uvidenskabelighed", med erhvervets begrænsede kontrol over arbejdet og over erhvervets udøvere, med mangelen på samfundsmæssig certificering og professionel sanktionering.

De seneste års mere og mere detaljerede faglige forskifter for lærernes arbejde, foreløbigt kulminerende i Fælles mål, har indsnævret lærernes frihed til at træffe professionelt begrundede valg. Styringsreglerne, med indførelse af skolebestyrelserne, har indskrænket de faglige beslutningsfora. Nedsættelsen af en ekstern institution til evaluering af skolernes og lærernes indsats problematiserer "de professionelles" egne evner til at vurdere arbejdets kvalitet. De internationale undersøgelser af elevernes standpunkter på eksternt besluttede indholdsområder og kriterier sætter dagsordenen for, hvad der skal vægtes, og for, hvordan der skal arbejdes i den danske skole. Alle disse tiltag truer professionaliseringsprojektet – næsten før det er kommet ordentligt i gang.

Anbefalinger

Der er med denne afhandling ydet et forskningsmæssigt bidrag til både at problematisere begrebet om lærerprofessionalitet og til argumentet for, at lærerarbejdets særlige karakter begrunder en professionalisering af dets udøvere og dets udførelse. Det er mit håb, at resultaterne vil indgå i fremtidige bestemmelser af lærerarbejdet og den fremtidige forskning i feltet.

Med henblik på den fortsatte professionalisering vil jeg anbefale, at fremtidens læreruddannelse bliver beskrevet ved et indhold og en struktur, som lægger vægt på en videnskabeligt funderet vidensbase som afsæt for professionelt lærerarbejde. Afhandlingen formidler et begrundet bud på et sådant indhold.

Jeg vil anbefale skolerne som organisationer og lærerkollegierne at definere tid til at føre professionelle samtaler om eleverne, om undervisningen, om de forskellige samarbejdsrelationer, om egne læreprocesser og om strategier for forbedring af skolen i sin helhed. En opkvalificering af teoretisk indsigt og fagligt sprog vil kunne fremme forudsætningerne for den professionelle kommunikation. Tillige vil resultatet blive en sådan opkvalificering af lærerne selv og en kvalificering af den undervisning og det samvær, eleverne møder i skolen.

Jeg vil anbefale lærernes faglige organisation, at de intensiverer deres aktive støtte til en teoretisk vidensbasering af lærernes arbejde, og at de bidrager til at fremme forudsætningerne for, at en professionel kommunikation og kvalificering kan finde sted. Det fordrer både en intern bestræbelse på, at kriterier for professionelt lærerarbejde vinder anerkendelse og en offensiv politik i forhold til at skabe vilkår for lærerarbejdet, som kan understøtte professionaliseringen.

Endelig vil jeg anbefale, at fremtidig professionsforskning ud over at forske generelt i professioner og deres internt og eksternt initierede forandringsprocesser, formulerer forskningsprojekter, der mere dybtgående tager udgangspunkt i specifikke arbejdsområders særlige karakter, problematikker, udviklingsbehov og - muligheder.