Svar på  13 spørgsmål angående Pisa-undersøgelsen 2003, stillet af Folkeskolen december 2004.

Lektor, cand.pæd. ph.d. Kirsten Krogh-Jespersen

Hvad er det vigtigste, de nye Pisa-undersøgelser fortæller os?

I det omfang de nye Pisa undersøgelser fortæller os noget vigtigt er det:

De danske elever synes som helhed at klare sig ganske godt i forhold til de opstillede kompetencekriterier – i matematik og læsning, i naturfag og problemløsning.
Der er fortsat nogle problemstillinger i skolen i forhold til køn, etnicitet og "svage elever", som vi må se nøjere på.

Hvad har overrasket dig mest i rapporten?

Der er sådan set ikke noget der overrasker mig.

Det smalle koncept er nu velkendt og danske elever vil sikkert fortsat placere sig omkring OECD gennemsnittet. Den optimistiske baggrund for denne antagelse er, at skolen fortsat defineres som en dannelsesinstitution, hvis opgaveløsning ikke kan fanges ind af sådanne undersøgelser. Den mere pessimistiske baggrund er det forhold, at der samfundsmæssigt og kulturelt satses alt for lidt på børnenes liv, læring og skolegang, og at det er blevet moderne at tale ilde om skole, lærere og elever. Et generelt løft i elevernes udbytte af deres skolegang forudsætter, at vi står konstruktivt sammen om opgaven – lærere, forældre og politikere.

Hvad er det største problem Pisa peger på?

Pisa peger på, at ca. en tredjedel af eleverne ikke mener at skolen har hjulpet dem med at udvikle selvtillid og at ca. 5 % af eleverne føler sig holdt uden for. I sammenligning med andre lande er dette små tal, men enhver dansk lærer må være opmærksom på problemet.

Hvad er det mest positive, Pisa Peger på?

Ifølge Pisa - undersøgelsen er problemløsningskompetence det testdomæne, hvor de danske elever opnår den højeste placering. Definitionen af problemløsningskompetence indfanger en del af formålet med elevernes skolegang, sådan som det er beskrevet i Folkeskoleloven. Det er således en bekræftelse af skolens kvalitet, at det står ganske godt til på dette område. Jeg vil også fremhæve det forhold, at danske elever udviser stor interesse for samarbejde, som noget positivt.

Hvad er dine kommentarer til, at danske elevers resultater ligger på samme niveau i 2000 og 2003 undersøgelserne?

Se mine svar på de forgående spørgsmål.

Hvad er det vigtigste, der skal ske nu?

Der er brug for aktionsforskningsprojekter med fokus på de skolemæssige konsekvenser af den generelle polarisering i samfundet. Grundige analyser og en målrettet indsats skal sikre et udbytterigt skoleforløb for alle elever. Pisa-resultaterne sammenholdt med kendt og nyindvunden forskningsbaseret viden skal sætte fokus på, hvad samfund og skole sammen kan gøre dels for at fastholde de positive sider af den danske skole og dels for at gøre nogle ting bedre.

Hvilke argumenter findes der i Pisa-rapporten for at indføre flere test i folkeskole?

Så vidt jeg kan læse: Ingen.

Hvor lang tid skal der til, for at der for alvor kan måles forbedringer på de områder, som du har udpeget som væsentlige?

Jeg ønsker forbedringer på følgende væsentlige områder: Såvel drenge som piger bør udvide områderne for deres faglige interesser, ressourcesvage elever generelt og 2. generationsindvandrerne specielt bør få større glæde og udbytte af deres skolegang. En række aktionsforskningsprojekter kunne både fremme sagen og måle forbedringerne i løbet af de næste 3-5 år.

Virker Pisa-rapporterne samlet set positivt på folkeskolens arbejde med at højne kvaliteten?

Jeg tror, at Pisa-rapporterne kunne have virket positivt på folkeskolens arbejde med at højne kvaliteten, hvis lærerne blev anerkendt som eksperterne og derfor dem, der fik i opdrag at analysere og identificere problemstillingerne og at iværksætte forbedringer, gerne i samarbejde med pædagogiske forskere. Men en lille gruppe forskere og politikere har været i stand til at sætte sig på definitionsmagten og har anbragt skole og lærere i defensiven.

Hvordan vurderer du mediernes rapportering om Pisa-rapporterne?

Mediernes rapportering om resultaterne af Pisa-undersøgelsen startede i den sædvanlige sensationsorienterede stil, kraftigt understøttet af den ansvarlige minister: "Danske elever bliver stadig dårligere". Via de involverede forskere blev de mest åbenlyse fejlforståelser rettet. Men herefter fulgte, takket være et par markante forskeres radikale kritik, for første gang en medieformidlet skepsis over for hele grundlaget for og hensigterne med Pisa-undersøgelserne - forskernes indbyrdes uenighed blev nu sensationen.

Hvordan vurderer du undervisningsministerens reaktior på Pisa-rapporterne?
"Vi må teste elverne så vi i tide kan opdage, at der er noget galt. Det kan jo ikke nytte noget at vi først opdager det ved 9. klasses prøven – så kan vi jo ikke gøre noget ved det. "Denne uartighed var ministerens første reaktion – i TV avisen – efter offentliggørelsen af Pisa 2003. Hvis ikke det netop var den "ansvarlige" minister, der udtalte sig sådan, kunne man ryste på hovedet af mangelen på indsigt i, hvad der foregår i skolen. Men gennem de senere år har ministeren brugt enhver anledning til at legitimere indførelse af test – det ligner en ideologisk mærkesag, som kan få alvorlige konsekvenser.

Hvordan vurderer du partiernes reaktioner på Pisa-rapporterne?

Graden af autoritetstro og følgagtighed varierer, men intet parti har formået eller vovet at sætte en egentlig alternativ dagsorden.

Er der andet du ønsker at pege på?

Jeg håber inderligt at tilstrækkelig mange mennesker, politikere, forskere, lærere og "borgere" vil besinde sig, så vi ikke smider barnet ud med badevandet. Glade børn og engagerede lærere er skolens vigtigste ressourcer. Vi ved fra lande vi sammenligner os med, at disse ressourcer let kan ødelægges. Hvis det sker, forestår et hårdt arbejde med at genvinde kræfterne.